Hvorfor bo i
Hjørnekontoret?
Et dynamisk miljø med mange fordele
Hjørnekontorets tre bygninger danner rammen om et forretningsmæssigt fællesskab med kontorhotel, selvstændige lejemål, konference center, kantine og fitness center.
Hjørnekontoret er et flerbrugerhus, hvor både mindre og større virksomheder kan trives og vokse. Her kan I inspirere hinanden, dele viden og trække på jeres fælles netværk til fælles gavn. Hvem ved, måske møder du en ny samarbejdspartner eller kunde over frokostbordet eller i fitness centret? Læg dertil den helt konkrete besparelse der ligger i, at I deles om mange af de omkostninger, hver lejer ellers skulle investere i enkeltvist.

Glimt fra hverdagen på Ringager 2-4
Det siger lejerne
Vi har boet i ejendommen i ca. 20 år, og valgte at bliver boende da Fast Ejendom Danmark A/S overtog ejendommen. De var meget samarbejdsvillige i forbindelse med udarbejdelsen af vores nye kontor - de fandt de helt rigtige løsninger og sikrede at vi fik dækket vores behov.
En anden vigtig årsag til at vi valgte at blive, er de planlagte forbedringer for ejendommen. De trætte bygningerne og udearealer får nu et markant løft, fitness centeret bliver opgraderet til mere moderne og tidssvarende og vi får adgang til fælles mødefaciliteter.
I forhold til motorvejen bor vi perfekt. Vi kan nemt komme mod Fyn & Jylland samt Sverige, hvor vi også har kontor – og nemt til og fra lufthavnen. Generelt kommer man forholdsvist ubesværet til Brøndby med bil og her er gode parkeringsmuligheder - modsat de fleste steder i København.
Adm. direktør / Country Manager Tommy Tholstrup Rugaard, Paulig - Santa Maria A/S
Vi havde som udgangspunkt en række ønsker og krav til vores nye lokaler – herunder beliggenhed, parkeringsmuligheder fælles faciliteter samt mulighed for at kunne up-/down size.
Efter at have set ejendommen og hørt om planerne for renovering, var vi faktisk ikke så meget i tvivl - og vi har indtil videre ikke fortrudt. Faktisk tværtimod. Efter at have hørt om den nye ejers planer med ejendommen, og samtidig også oplever at tingene begynder at ske, kan vi nu se frem til endnu bedre forhold og omgivelser, end vi oprindeligt havde kunnet håbe på.
Fordelene ved at bo her er netop tilstedeværelsen af de forhold vi gik efter, da vi søgte nye lokaler: Gode parkeringsforhold, fælles kantine og fælles, større mødelokaler. Og her har vi tilmed adgang til et fitness center. Derudover oplever vi et godt samarbejde og en meget behagelig atmosfære i og omkring ejendommen.
Pernille Trabjerg, Country Coordinator/GM Assistant, Mondelez
Vi er super tilfredse med at have kontor her: Bygningen og kontorerne er præsentable med gode parkeringsmuligheder, hurtig adgang til motor- og ringvejen og det tager kun et kvarter at komme til lufthavnen eller København. Indeklimaet er behageligt og der er masser af lys fra de mange vinduer.
Gårdhaven er hyggelig, når man skal ud og strække ben. Kantinen er super og det er fantastisk at have et fitness center i ejendommen.
Endelig er der god kommunikation med administrationen og vores søde vicevært er altid hjælpsom.
Jo, vi er super tilfredse.
Barbro Jensen, CEO - BARBRO SHOES
Vi blev anbefalet Hjørnekontoret via en bekendt, der samarbejder med Fast Ejendom Danmark A/S.
Der er flere årsager til, at vi valgte at drive virksomhed i Hjørnekontoret. For det første havde vi mulighed for selv at indrette kontoret, som vi ønskede. For det andet, så virkede Fast Ejendom som en god samarbejdspartner, hvilket kun har vist sig rigtigt.
Beliggenheden er god, da vi fra tid til anden får besøg af kunder og konsulenter og fordi vi selv fungerer som ud-kørende konsulenter. Det er tæt på en motorvej og derfor let at komme til og tage fra.
De mange faciliteter omkring selve lokalet er fordelsagtige for os.
Vi har fået kontakt til flere af lejerne i ejendommen og etableret et godt samarbejde med dem. Det er let for både os og vores kunder samt konsulenter at parkere.
Vi har flere medarbejdere, der benytter fitnesscentret med stor glæde og kantinen er lige så besøgt.
Det har skabt værdi for vores virksomhed at flytte ind i Hjørnekontoret, og vi har et håb om, at det også skaber værdi for dem, at netop vi er flyttet ind.
Daniel Lundbye, CEO / IT Consultant, Procopa IT